NORGE NÅR IKKE PLASTMÅLENE

Medlemsvirksomhederne i Grønt Punkt Norge-systemet satte 126.856 ton plastemballage på markedet, og dette ligger til grund for tallene, som er rapporteret til Miljødirektoratet.

– Når vi nordmænd ikke kildesorterer nok plast, bliver det umuligt at nå genanvendelsesmålene, siger administrerende direktør Karl Johan Ingvaldsen i Plastretur i en pressemeddelelse.

Plastretur er et non-profit producentansvarsselskab, som sørger for indsamling og genanvendelse af plastemballage i Norge. Selskabet er et af fem producentansvarsselskaber, som ejer Grønt Punkt Norge, sammen med Sirkel Glass AS, Norsk Metallgjenvinning AS, Norsk Resy AS og Norsk Returkartong AS. Ordningen finansieres af medlemsvirksomheder, som betaler vederlag for den emballage, de sætter på markedet.

For meget plast i restaffaldet

EFTAs overvågningsorgan (ESA) har for nylig påpeget manglende opfyldelse af kravene til indsamling af kommunalt affald.

I 2025 endte mindst 62.000 ton plastemballage i restaffaldet i Norge. Dette indebærer, at store mængder går til forbrænding. Plastretur oplyser, at 78.541 ton plastemballage blev indsamlet fra husholdninger og erhvervsliv, og at dette udgør omkring 90 procent af al plastemballage, som indsamles i Norge.

– Når plastemballagen havner i restaffaldet, forsvinder den i dag direkte ud af kredsløbet, siger Ingvaldsen i pressemeddelelsen.

Indsamlet plast er ikke det samme som materialegenvundet plast. Fejlsorteringer, madrester, ikke-genanvendelig emballage og fugt trækkes fra. Herefter stod 43.842 ton tilbage som materialegenvundet plast.

I 2025 blev genanvendelsesmålet hævet fra 30 til 47 procent, mens Plastretur indrapporterede 35 procent, det samme som i 2024.

Krævende genanvendelsesmarked

Plastretur ønsker, at mest muligt brugt plastemballage skal tilbage i kredsløbet. Producentansvarsselskabet prioriterer højværdig genanvendelse, og på sorteringsanlægget Områ finsorteres plasten i ni kvaliteter.

– Den mest attraktive plast går tilbage i kredsløbet, men konsekvensen er, at vi også sidder tilbage med plast, som på dagens marked er meget krævende at genanvende på en god måde, siger Ingvaldsen i pressemeddelelsen.

Han peger på, at alternativet ville have været kortsigtet målopfyldelse.

– Vi kunne have materialegenvundet al plastemballagen blandet sammen til lavværdiprodukter og nået målet på papiret. Det ville have været dårlig ressourceudnyttelse og den forkerte retning for både os og Norge, siger Ingvaldsen.

I pressemeddelelsen henvises der til, at statssekretær Kristoffer André Hansen fra Klima- og miljødepartementet under åbningen af Områ i november 2025 sagde, at anlægget er et afgørende skridt for at nå genanvendelsesmålene.

– Områ er cirkulær økonomi i praksis. Nu bliver det vores opgave at fylde det med indhold. Vi må sørge for, at plasten kommer hertil og ikke i restaffaldet og til forbrænding, udtaler Hansen.

Ikke-genanvendelig emballage

Årets rapportering viser ifølge Plastretur, at Norge stadig har et stykke vej at gå. En del plastemballage er ikke egnet til materialegenanvendelse. Årsagerne, der fremhæves, er blandt andet fødevaresikkerhed og holdbarhed. Ifølge pressemeddelelsen har norske producenter forbedret genanvendeligheden gennem initiativer som Plastløftet og Genanvendelseskalkulatoren.

– Der er imidlertid mere potentiale her, siger Ingvaldsen.

Producentansvarsselskabet slår i pressemeddelelsen fast, at tre greb er nødvendige for at håndtere udfordringerne: mere plast ud af restaffaldet, mere genanvendelig emballage og øget efterspørgsel efter genanvendte råvarer. Emballageforordningen stiller krav om langt mere brug af genanvendt plast.

– Genanvendelsesmålene løses ikke af ét led i kredsløbet. Hele værdikæden må levere, fra emballagedesign til indsamling og genanvendelse, siger Ingvaldsen.