GENBRUG ER IKKE FRIVILLIGT ARBEJDE

Bra Brugt Lyngdal er en af butikkerne, der er etableret af Omatt-medlemmet Bærekraftig AS, som tilbyder genbrugskoncepter gennem franchise. Foto: Bjarte Rydland

KRONIK: Genbrug skal spille en nøglerolle i den grønne omstilling, men synligheden, anerkendelsen og rentabiliteten, der kræves, mangler stadig.

OMATT

Omatt har til formål at være en national brancheforening, der skal fremme sociale, økonomiske og ideelle genbrugsaktørers interesser over for myndigheder og statslige instanser samt indgå samarbejdsaftaler med disse til gavn for medlemmerne. Foreningen repræsenterer 16 medlemsorganisationer, herunder genbrugsbutikker og tekstilindsamlere.

Cirkulær økonomi ser smukt ud på papiret. Men hvis genbrug af produkter, hvad enten det er elektronik, tekstiler eller møbler, skal blive rygraden i den grønne omstilling, skal denne usynlige branche løftes frem, anerkendes og reguleres, så der opnås reel lønsomhed.

Norge står midt i et krævende paradigmeskifte. I årtier har vi været dygtige til kildesortering og genvinding af råmaterialer. Men at omsmelte plast eller genanvende metaller er ikke længere nok. Hvis vi skal nå klimamålene, må vi bevæge os opad i affaldshierarkiet: reparere, opgradere og genbruge produkterne.

Solfrid Østby. Foto: Omatt

Det gælder på tværs af alle sektorer. Uanset om der er tale om hvidevarer, tøj eller møbler, er udfordringen den samme: Vi skal skabe en professionel genbrugsindustri i stor skala. Alligevel har genbrug længe fungeret som en usynlig branche i skyggen af den etablerede lineære økonomi. Vi mangler en fælles identitet, definerede rammevilkår og den erhvervspolitiske anerkendelse, der kræves. Sandheden er brutal: Hvis denne branche ikke gøres synlig og sikres øget lønsomhed, vil genbrugsaktørerne ikke overleve. Så falder den cirkulære satsning også sammen.

 

Det manglende led: værdiskabelse

Genbrug handler om langt mere end at tørre støv af et brugt produkt og sælge det videre. Det kræver logistiksystemer, test, kvalitetssikring og tung faglig kompetence. Det er dyre og arbejdskrævende processer, uanset om du klargør en smartphone, sorterer plast eller redesigner tekstiler.

Når en aktør inden for genbrug investerer tid og penge i at give et produkt nyt liv, skabes der reelle, grønne arbejdspladser og enorm samfundsmæssig værdiskabelse. Men på nutidens uregulerede marked kæmper professionelle aktører mod uformelle markedspladser på den ene side og billige nye produkter på den anden. Skal vi gå fra at være en fragmenteret niche til en synlig industri, skal bæredygtighed være god forretning.

 

Behovet for en offensiv regulering

For at genbrugsbranchen kan blive anerkendt og opnå den nødvendige værdiskabelse, skal myndighederne kombinere kontrol med stærke økonomiske gulerødder – såsom:

1. Godkendelsesordning og orden i eget hus: Myndighederne skal indføre en officiel godkendelse af seriøse aktører inden for genbrug. Der skal stilles strenge krav til dokumenteret rapportering, sporbarhed og kvalitetssikring i alle led. Det gør branchen synlig og troværdig.

2. Nulsats på moms som belønning: For at udløse de store økonomiske incitamenter skal godkendte aktører, der har orden i eget hus, belønnes med nulsats på moms på genbrugte produkter, reparationer og brugte komponenter.

3. Krav til produktudformning: Producenter skal pålægges at designe produkter med lang levetid, som reelt kan repareres og adskilles.

 

En fælles cirkulær fremtid

Elektronikbranchen har historisk set været offensiv, og medlemmerne, der læser denne kronik, har musklerne og kompetencerne, der skal til for at gå forrest. Men I kan ikke bære risikoen alene på de nuværende vilkår. Øget lønsomhed er selve livsgrundlaget for, at den cirkulære satsning skal lykkes.

Det er på tide, at myndighederne holder op med at behandle genbrug som et frivilligt projekt. Vi skal sammen opbygge en robust, synlig og lønsom genbrugsindustri. Først når cirkulær økonomi bliver mere lønsom end lineær økonomi, vil vi se den reelle grønne omstilling.

Artiklen er tidligere publiceret i papirudgaven af fagbladet Elektronikkbransjen nr. 4/2026, som blev distribueret i uge 35. Her kan du læse artiklen og bladre gennem den digitale udgave af magasinet. Du kan læse alle udgaver af magasinet digitalt, fra og med nr. 1/1937, på elektronikkbransjen.no/historiskarkiv.
Powered by Labrador CMS