NY JURA RAMMER BRANCHEN

Kyrre Kielland fra advokatfirmaet Ræder Bing gennemgik under forårskonferencen på Kiel-færgen den sidste weekend i april lovændringer og aktuelle juridiske problemstillinger med særligt fokus på arbejdsret, forbrugerjura og kommende EU-forordninger. Forårskonferencen er Stiftelsen Elektronikkbransjens årlige konference med fokus på værksted og eftermarked, og Kielland er en fast deltager på disse ture som repræsentant for brancheforeningens juridiske samarbejdspartner.

Aldersgrænse og arbejdsmiljø

Fra 1. januar gælder nye regler om pensionsalder. Udgangspunktet er, at ansatte kan arbejde til de er 72 år, men virksomheder kan fastsætte en lavere aldersgrænse, hvis dette er sagligt og forholdsmæssigt begrundet i sundhed og sikkerhed.

Den anden lovændring fra samme dato gælder det psykososiale arbejdsmiljø. Kielland understreger, at virksomheder bør starte med at kortlægge deres egne risikofaktorer.

– Departementet, som lavede loven, siger, at dette egentlig ikke er noget nyt. Alle skulle gøre det før, men nu bliver det skrevet ind i loven, og så skal alle fokusere på det. Hensigten med ændringsforslagene er at synliggøre psykososialt arbejdsmiljø som et tema.

Kielland peger videre på, at tydelige retningslinjer er et centralt tiltag, og at tilbagemeldinger skal gives løbende.

– Hvis den ansatte er usikker, ikke helt ved, hvad han skal gøre, og er usikker på, om han udfører arbejdet rigtigt, kan det gå ud over psyken. At give de ansatte tydelige retningslinjer for, hvordan de skal opføre sig og udføre deres arbejde, er en vigtig del af det psykososiale arbejdsmiljø.

Købslov eller forbrugerkøbslov

Et tilbagevendende problem i branchen er sondringen mellem købeloven og forbrugerkøbeloven. To betingelser skal være opfyldt, for at forbrugerkøbeloven skal gælde: Produktet skal være købt af en fysisk person, og det må ikke have været brugt i erhvervsvirksomhed.

Kielland illustrerer dette med en konkret sag om en Porsche købt via et aktieselskab, som efter mindre end fem år og 38.000 kilometer fik en fejl på laderen. Værkstedet krævede over 70.000 kroner for udbedring og nægtede at udlevere bilen, før beløbet var betalt.

– Forbrugerkøbeloven siger, at der med forbruger menes en fysisk person, som ikke hovedsageligt handler som led i erhvervsvirksomhed. Kunden, som købte bilen gennem sit aktieselskab, er ikke en fysisk person i lovens forstand. Det afgørende er ikke, hvem der faktisk har brugt bilen, men hvem der faktisk har købt den, siger Kielland.

Udgangspunktet er dermed købelovens toårige frist. Kielland peger dog på, at der findes en juridisk mulighed: Hvis aktieselskabet sælger genstanden til ejeren som privatperson til reel markedspris, udløses et nyt køb med fulde forbrugerrettigheder.

– Sådan som jeg læser loven, er det faktisk fem helt nye år fra overdragelsen fra aktieselskabet. Dermed mener jeg, at du kan ændre dig fra et aktieselskab til en forbruger og dermed få fem år. En regel i forbrugerkøbeloven siger desuden, at jeg kan fremsætte direkte krav mod tidligere salgsled. Når jeg springer over aktieselskabet og går direkte til forhandleren, er det reglerne i forbrugerkøbeloven om fem år, der gælder over for forhandleren, selv om leddet imellem kun havde to år, siger Kielland.

Han understreger, at dette ikke er retligt afklaret, men at spørgsmålet kan blive prøvet principielt ved domstolene.

– Dette sker jo hele tiden, hvad enten det er en computer, et fjernsyn eller noget andet. Det bliver sat på aktieselskabet og brugt privat. Så er det som udgangspunkt to år, og det må være hovedreglen hver gang, I får ind disse sager.

Betaling og tilbageholdsret

Et praktisk spørgsmål, som blev drøftet, gjaldt situationen, hvor en kunde beder værkstedet sende regningen til en tredjepart, som derefter går konkurs.

– Konsekvensen af, at du har sagt ja til at sende regningen til flyttefirmaet, og at flyttefirmaet har sagt ja til at betale, er, at du egentlig har en aftale med flyttefirmaet. Den egentlige kunde har blot indgået aftalen på vegne af flyttefirmaet. Den sikreste fremgangsmåde er skriftligt at præcisere over for kunden, at værkstedet kan sende fakturaen dertil, men at kunden skal betale, hvis tredjeparten ikke gør det, siger Kielland.

Værkstedets ret til at tilbageholde produkter bliver også behandlet. Kielland viser til, at så længe produktet er på værkstedet, er tilbageholdsret lovlig, forudsat at kunden på forhånd skriftligt er blevet orienteret om, hvad der sker, hvis reparation ikke ønskes. Efter at produktet er udleveret, bortfalder denne ret.

Antal reparationsforsøg

En lovændring, som trådte i kraft 1. januar 2024, ændrede antallet af tilladte afhjælpningsforsøg fra to til ét pr. produkt. Sådan opsummerer Kielland den praktiske betydning:

– Man har nu egentlig kun ét forsøg på at reparere. Det er det, der står i loven. Men da vi undersøgte det lidt nærmere, fandt vi ud af, at det i praksis er omtrent det samme som før. For elektronik, hvor produkterne er komplicerede, kan du have flere forsøg. Hypotesen var, at det egentlig ikke er så stor en ændring, siger advokaten.

Han henviser til, at ministeriet i forarbejdet har slået fast, at tærsklen ikke er særlig høj for at give sælger et nyt forsøg.

Hvem kan udføre teknisk arbejde

Et gennemgående tema i eftermarkedet er uklarheden om, hvem der har lov til at udføre teknisk arbejde på forskellige typer udstyr. Kielland viser til, at regelværket skaber situationer, hvor kompetence på ét område ikke giver rettigheder på et tilstødende.

– Der er forskellige krav afhængigt af, om du skal arbejde med elektriske anlæg eller elektrisk udstyr. Skruer du kun på vegne af en leverandør og har fået den nødvendige fuldmagt fra denne, behøver du faktisk ikke et fagbrev. Så er det leverandøren, der har ansvaret for, at du får tilstrækkelig oplæring i leverandørens produkter.

Kielland advarer om, at hvis noget brænder, og det elektriske anlæg er blevet berørt uden tilladelse, kan forsikringsselskaber og kunder kræve erstatning eller nægte at betale. Direktoratet for samfundssikkerhed og beredskab (DSB) bør se på dette med, hvad der er «relevant fagbrev», på ny, blandt andet fordi produkterne har udviklet sig og stiller andre krav til installation end tidligere.

EU-regelværk på vej

Han tager også fat på bølgen af EU-forordninger, som vil ramme branchen i årene fremover. Økodesignforordningen trådte i kraft i EU i 2024 og dækker hele produktets livscyklus, fra design og materialevalg til krav om, at produkter skal kunne opgraderes, repareres og vedligeholdes. De første konkrete markedsvirkninger forventes i løbet af 2026. Mod slutningen af året indføres der i EU også digitale produktpas med information om producent, materialer og genanvendelse.

Regler om cybersikkerhed og modstandsdygtighed i digitale produkter gælder alt, som kan styres med software eller er koblet til netværk, og har frist i december 2027.

– Det er jo, fordi man er bange for, at alle disse små dippedutter skal være små spioner hjemme hos os. Det kan lyde lidt paranoid, men det er baggrunden for regelværket. Og så tror jeg, at alle seriøse producenter ikke kommer til at have nogen problemer med at opfylde de krav, når de træder i kraft, siger Kielland fra scenen på Kiel-færgen.

Han gennemgår også batteriforordningen, som trådte i kraft i EU i 2024 og stiller krav til dokumentation af værdikæden, design og affaldskontrol for alle produkter med batterier, uanset størrelse. Retten til reparation indføres i EU til sommer, mens Norge endnu ikke er gået i gang med gennemførelsen.

– Formålet er, at forbrugerne skal have ret til reparation, og at det skal være muligt at få gennemført reparationer i stedet for det brug-og-smid-væk-samfund, som vi alle har talt om. Direktivet indeholder reparationspligt fra producentens side, krav om adgang til reservedele, pligt til at tilbyde reparationsydelser og krav om, at dette opretholdes over tid, siger advokat Kyrre Kielland.