FORBRUGERBESKYTTELSE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Stortinget behandler i disse dage et lovforslag om ændringer i markedsføringsloven, fortrydelsesloven og aftaleloven (Prop. 38 LS), med mål om at gennemføre EU's direktiv om styrket forbrugerbeskyttelse i den grønne omstilling. For elektronikbranchen betyder dette nye krav til markedsføring, produktinformation og salg - både i butik og på nettet.

Baggrunden er EU's direktiv 2024/825, som skal bekæmpe greenwashing og for tidlig produktsvigt og samtidig give forbrugerne bedre information om, hvor længe produkter kan forventes at holde, og om de kan repareres. For elektronikbranchen - som sælger produkter, hvor holdbarhed, opdateringer, reparation og reservedele er centrale spørgsmål - er dette særligt vigtigt at følge med i.

Krav til miljøpåstande

Reglerne for, hvad der er tilladt at sige om et produkts miljøegenskaber, bliver tydeligere og strengere. Proposisjonen indfører nye definitioner af blandt andet miljøpåstand, generel miljøpåstand, bæredygtighedsmærke, certificeringsordning, holdbarhed, softwareopdatering, forbrugsvare og funktionalitet.

Generelle påstande som «miljøvenlig», «grøn», «klimavenlig» og «CO₂-venlig» vil fremover være risikable, hvis de ikke er tydeligt specificeret eller dokumenteret med resultater, som faktisk adskiller produktet fra gennemsnittet. Det bliver også forbudt at fremsætte en miljøpåstand om hele produktet eller hele virksomheden, hvis påstanden kun gælder ét bestemt aspekt ved produktet eller én bestemt aktivitet i virksomheden. Hvis man vil fremhæve, at et produkt er energieffektivt, bør man sige netop det - præcist og dokumenterbart.

Bæredygtighedsmærker får også nye spilleregler. Det bliver forbudt at vise et bæredygtighedsmærke, som ikke er baseret på en certificeringsordning eller etableret af offentlige myndigheder. Dette kan få betydning for egenproducerede mærker, ikoner og symboler, som bruges i markedsføringen.

Oplysningskrav ved salg

De måske mest aktuelle ændringer for branchen er de nye oplysningspligter før aftaleindgåelse. Forbrugere skal have tydeligere information om den lovbestemte ansvarsperiode for, at varen skal være kontraktmæssig, ved brug af en harmoniseret meddelelse. I Norge er dette særligt relevant, fordi forbrugerkøbsloven fortsat har en reklamationsfrist på to år, som udvides til fem år, hvis varen eller dele af den er beregnet til at holde væsentligt længere.

Hvis producenten tilbyder en kommerciel holdbarhedsgaranti uden ekstra omkostninger, som gælder hele varen og varer mere end to år, skal dette synliggøres med en harmoniseret etiket. Denne etiket gælder altså ikke alle garantier, men den særlige type producentgaranti, som gælder holdbarhed, hele varen og mere end to år.

For varer med digitale elementer, digitalt indhold og digitale tjenester skal forbrugeren også have oplysninger om minimumsperioden, hvor producenten eller leverandøren leverer softwareopdateringer, forudsat at oplysningerne er gjort tilgængelige for sælgeren. Reparerbarhed bliver også en del af de oplysninger, der skal gives. Hvor EU har fastsat en reparationsscore, skal denne oplyses; foreløbig gælder dette smarttelefoner og tablets. Hvis reparationsscore ikke er relevant, skal der i stedet gives oplysninger om reservedele, anslåede omkostninger, bestillingsprocedurer, reparations- og vedligeholdelsesvejledninger samt eventuelle reparationsbegrænsninger, forudsat at producenten har gjort oplysningerne tilgængelige.

Harmoniseret meddelelse og etiket

Propositionen indfører to nye standardiserede informationselementer: en harmoniseret meddelelse om den lovbestemte ansvarsperiode og en harmoniseret etiket for kommerciel holdbarhedsgaranti. Den harmoniserede meddelelse skal minde forbrugerne om reklamationsretten, mens den harmoniserede etiket skal gøre det nemt at identificere varer, som er dækket af en relevant kommerciel holdbarhedsgaranti.

I fysisk butik kan den harmoniserede meddelelse for eksempel vises på en plakat på væggen eller ved kassen, mens den ved nethandel kan vises som en generel påmindelse på hjemmesiden. Etiketten kan på sin side placeres på emballagen, på hylden eller ved siden af produktbilledet ved nethandel. Udformningen af meddelelse og etiket er fastsat af EU-Kommissionen i gennemførelsesforordning (EU) 2025/1960, som departementet vil indarbejde i norsk ret gennem forskrift.

Sortlisten udvides

»Sortlisten« over handelspraksis, som altid er ulovlig, udvides med tolv nye punkter. For elektronikbranchen er især reglerne om softwareopdateringer, holdbarhed, reparation og forbrugsvarer relevante.

Det bliver blandt andet forbudt at tilbageholde information om, at en softwareopdatering vil have negativ indvirkning på funktionen af varer med digitale elementer. Det bliver også forbudt at fremstille en softwareopdatering som nødvendig, når den kun forbedrer funktionaliteten. Videre rammes kommerciel kommunikation om varer med egenskaber, som begrænser holdbarheden, fejlagtige påstande om holdbarhed, urigtige påstande om reparerbarhed og praksis, som får forbrugeren til at udskifte eller genopfylde forbrugsvarer tidligere end teknisk nødvendigt. Det bliver også forbudt at tilbageholde oplysninger om, at funktionaliteten svækkes ved brug af forbrugsvarer, reservedele eller tilbehør, som ikke er leveret af originalproducenten, eller fejlagtigt hævde, at en sådan svækkelse vil ske.

Nethandel får egne pligter

For netaktører kommer der desuden krav om information om miljøvenlige leveringsmuligheder, hvor dette tilbydes. Der indføres også en elektronisk fortrydelsesfunktion - en «fortrydelsesknap» - for fjernsalgsaftaler indgået via netbaserede grænseflader. Funktionen skal gøre det muligt for forbrugeren at fortryde aftalen lige så let, som den blev indgået, og den skal være tydeligt mærket, let tilgængelig og tilgængelig frem til fortrydelsesfristens udløb.

Samtidig er det vigtigt at bemærke, at netop denne regel kan få udsat ikrafttræden. Ministeriet skriver, at det kan være aktuelt at give udsat ikrafttræden for forslaget om fortrydelsesknap i fortrydelsesloven, og at det samme kan gælde for andre dele af regelværket.

Hvad bør branchen gøre nu?

Ministeriet sigter mod, at hoveddelen af regelværket skal gælde fra 27. september 2026, men dette forudsætter, at direktivet formelt indlemmes i EØS-aftalen, og at Stortinget samtykker. Nærmere ikrafttrædelsesdato vil blive vurderet efter Stortingets behandling, og lovforslaget åbner for, at de enkelte bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Det kan også blive aktuelt med udsat ikrafttræden for forskriften om harmoniseret meddelelse og etiket, hvis EØS-tilpasningsarbejdet ikke er færdiggjort i tide.

Vi vil anbefale medlemmerne at starte forberedelserne nu. Gennemgå miljø- og bæredygtighedspåstande i markedsføring, e_2026_mballage, butiksmateriale og netbutik. Kortlæg hvilken dokumentation I har om holdbarhed, softwareopdateringer, reparation, reservedele og garantier. Tag også dialogen med leverandører og producenter om, hvilken information de kan gøre tilgængelig.

Det nye regelsæt vil kræve tilpasning, men giver også en mulighed. Departementet antager, at klarere og harmoniserede regler kan have positiv effekt på konkurrencen og være en fordel for seriøse aktører. Aktører, som leverer ærlig, dokumenterbar og relevant produktinformation, vil stå stærkere i konkurrencen om forbrugernes tillid.

Stortinget behandler lovforslaget i juni 2026, og vi følger sagen videre.