NORSK ØKONOMI I UROLIGT FARVAND

Han er seniorrådgiver i analyseafdelingen i Virke og præsenterer under medlemsmødet i Stiftelsen Elektronikkbransjen den 26. maj et makroøkonomisk overblik. Lasse André Paulsen tegner et billede af en norsk økonomi, som har været igennem en række efterfølgende forstyrrelser siden pandemien, og som nu møder ny global uro.

Norge har oplevet den højeste prisvækst i 40 år, målt ved forbrugerprisindekset. Prisdata fra Statistisk sentralbyrå viser, at prisvæksten på norske varer og tjenester længe har udviklet sig stærkere end prisvæksten på importerede varer.

– Det betyder, at det ikke er udenlandske prisimpulser, der er den primære drivkraft. Alligevel har god lønsomhed i eksportindustrien bidraget til at holde lønvæksten oppe, også i skærmede sektorer, som ikke har tilsvarende lønsomhed, noget der bidrager til at lægge pres på marginer og priser i indenlandske sektorer, siger Paulsen.

Han peger på, at forbruget under pandemien blev drejet fra tjenester mod varer, hvilket skabte pres på varemarkeder internationalt. Forstyrrelser i værdikæderne forstærkede prisvæksten, og derefter kom Ukraine-krigen med kraftig stigning i energi- og råvarepriser.

– Under pandemien var man bange for, hvad der ville ske, når samfundet åbnede op igen. Derfor blev renterne sat ned til nul, og man gav store støtteordninger til erhvervslivet. Dette gav meget stimulans, så da samfundet åbnede op igen, og tingene normaliserede sig ret hurtigt, gav det stort pres på arbejdsmarkedet, og lønvæksten kom op. Dette har på en måde bidraget til, at inflationen har holdt sig oppe, selv om den er kommet ned fra de højeste niveauer, vi så, siger Paulsen.

Renter og kronekurs

For at få prisvæksten ned mod tomålsmålet har Norges Bank hævet styringsrenten markant. Paulsen peger på, at rentetoppene trendmæssigt var blevet lavere for hver cyklus frem til pandemien, men at dette nu har ændret sig. Øgede forsvarsudgifter i Europa og store budgetunderskud i USA fremhæves som strukturelle årsager til, at de lange renter globalt er steget.

– De lange renter, altså tiårige statsobligationsrenter, siger noget om, hvad markedet opfatter som et normalt renteniveau. Og det er markedets syn, at det ikke længere er normalt at have lave renter. Det er ikke sådan, at markedet priser ind, at renterne hurtigt skal ned igen, siger Paulsen.

Han peger på, at kronen har styrket sig fra svage niveauer, også mod euro, op omkring otte procent handelsvægtet siden årsskiftet.

– Kronen er især styrket mod dollaren, hvilket delvist forklares af, at dollaren generelt er blevet svækket, efter at Trump kom tilbage til Det Hvide Hus, siger Paulsen.

Han fortsætter:

– Med en stærkere krone bliver det billigere at importere. En stærkere krone gør en del af jobbet for Norges Bank. Lønvæksten via frontfaget vil også moderere sig med den type kronekurs, vi har nu, relativt til det, vi har haft de seneste år.

Global handelspolitik

Usikkerheden i verdensøkonomien har nået historiske højder. Under Trumps anden periode har usikkerheden, målt efter omtale i medierne, nået det højeste niveau siden 1960'erne. Paulsen mener, at Trumps toldpolitik som tilgang til handelsunderskud bygger på en fejlslutning.

– Underskud på handelsbalancen afspejler i høj grad et opsparingsunderskud. At lægge told på varer uden at gøre noget ved de underliggende opsparingsunderskud giver ingen anden effekt. Normalt ville dollaren styrkes og modvirke effekten af øget told. Hvis valutaen i stedet svækkes, stiger priserne, og effekterne modvirkes på den måde, siger Paulsen.

Et tredje usikkerhedsmoment er presset mod uafhængige centralbanker. Paulsen beskriver dette som et brud med konventionel tænkning.

– Man sætter renten op, når økonomien støder mod kapacitetsgrænser, og sætter den ned, når man har brug for at stimulere. At Trump har angrebet centralbanken har sandsynligvis forstærket uroen, hvor lange renter er steget, aktiemarkedet har udviklet sig svagt i USA sammenlignet med andre lande, og dollaren er blevet svækket, siger Paulsen.

Forbrug og boligmarked

Forbrugertilliden blandt norske forbrugere faldt markant gennem det, Paulsen omtaler som dyrtiden, i større grad end under finanskrisen. Alligevel er det private forbrug steget i takt med, at købekraften er blevet forbedret, og privat forbrug er nu den vigtigste vækstdriver i norsk økonomi. Opsparingsraten for norske husholdninger er normaliseret og ligger tæt på gennemsnittet for perioden før pandemien.

Boliginvesteringerne er faldet med næsten 30 procent siden toppen, drevet af rentestigninger og svækket købekraft. Byggeomkostningerne er steget kraftigt over tid, og priserne på nye boliger er steget mere end priserne på brugte boliger, hvilket har drejet efterspørgslen mod brugtboligmarkedet.

– Rentestigningerne gør det dyrt at finansiere projekter. Når du er usikker på din egen økonomi, er du nok mere tilbøjelig til at købe brugt end at købe nyt og sidde og vente på at overtage. Usikkerhed og svækket købekraft har bidraget til at dæmpe aktiviteten på markedet for nybyggeri, siger Paulsen.

Detailhandlen

I detailhandlen, målt uden brændstof og biler, er volumenvæksten kommet tilbage efter en periode med negativ udvikling, da købekraften faldt. Paulsen peger på, at Statistisk sentralbyrås netthandelsstatistik kun omfatter aktører med netthandel som deres primære branchekode, men at bureauet fra indeværende år vil indlemme netthandel i branchestatistikken.

– Dette vil give et væsentligt mere fuldstændigt billede, mener Paulsen.

Han fortsætter:

– Skellet mellem fysisk butik og net bliver mindre vigtigt. De, som kombinerer fysisk butik og net, vinder på bekostning af rene netaktører.

For dagligvarer ventes lavere værdivækst, primært som følge af lavere prisvækst på mad og drikke. Privatsegmentet for byggematerialer har haft en kraftig tilbagegang, når man korrigerer for pris, i årene efter pandemien. Dette marked skulle nu have vendt.

For elektronikbranchen er der fortsat en vis statistisk usikkerhed knyttet til sidste års tal. Paulsen forventer alligevel god værdivækst, begrundet med forbedret købekraft, selv om et svagt marked for nye boliger trækker lidt i modsat retning. Møbler er også en kapitalvarebranche, hvor der ventes bedring fra lave volumener i takt med øget købekraft.

– Samlet set ventes lidt lavere værdivækst i detailhandlen i år end i fjor, men en ganske god udvikling. Stærkere volumen og svagere prisvækst, end vi har set de senere år, er hovedscenariet, men der er mulighed for noget stærkere prisvækst, siger Virkes mand.