NON PROFIT HÆMMER CIRKULÆR INNOVATION

Regeringen overkører fagmyndighederne og vælger en model for producentansvaret, der hæmmer innovation og udvikling. Dette er det sidste, vi har brug for nu. Det svækker arbejdet med at tage vare på sekundære råvarer og værdifulde ressourcer.

Producentansvarsordningen bidrager til mindre affald, bedre ressourceudnyttelse og en cirkulær økonomi. Producentansvarsselskaberne omsætter regler til praksis gennem indsamling, behandling og dokumentation, så erhvervslivet opfylder sit ansvar effektivt og miljøvenligt.

Klima- og miljøministeriet fastsætter forskrifter for producentansvarsordninger, mens Miljødirektoratet kontrollerer, at disse følges og giver råd til KLD om videre udvikling af ordningen.

Fagmyndighederne er tydelige

Diskussionen om organiseringen har drejet sig om, hvorvidt producentansvarsselskaber skal være "non profit-foretagender". Miljødirektoratet mener, at sådanne krav begrænser aktørerne og foreslår tydelige regler for finansiel styrke og certificeringer, der spærrer mod kortsigtet gevinst som bedre virkemidler.

Også Konkurrencetilsynet har givet udtryk for, at krav om non profit kan give begrænset konkurrence og hæmme udviklingen af branchen. Det er netop udvikling og innovation, branchen har brug for.

KLD har valgt at ignorere faglige råd og kræver, at producentansvarsselskaber organiseres som non profit. Dette skaber konflikt mellem ministeriet og fagmyndighederne om, hvad der bedst sikrer formålet og seriøsitet i branchen. At overse eksperternes anbefalinger og forbyde udbytte holder investorer væk og hindrer adgang til risikovillig kapital til grønne projekter. Forbuddet er desuden let at omgå, hvilket KLD anerkender gennem statssekretær Kristoffer Andra Hansens deltagelse ved åbningen af det kommercielle OMRÅ-anlæg.

Et meningsløst forbud

Klima- og miljøministeriet har ikke modsagt sig, at producentansvarsselskaber starter kommercielle downstream-aktører som aktieselskaber med profitmål. Plastretur har etableret Områ AS sammen med TOMRA. Sådanne anlæg er vigtige, men bør holdes uden for non-profit-værdikæden; dagens praksis omgår forbuddet.

Et andet eksempel er milliardkoncernen Stena Recycling, som har etableret et non profit producentansvarsselskab for elektroniske og elektriske produkter. Proretur AS indsamler EE-affald inden for Stena-koncernen og rapporterer dette til myndighederne. Dette gør, at andre returselskaber, som har forpligtelserne, skal dække omkostningerne, så længe Proretur AS ikke har en forpligtelse, der er samme mængde som Stena faktisk indsamler. Det helkommercielle Stena sender altså regningen til dem, som KLD har pålagt forbud mod overskud.

Er det sådan regeringen ønsker, at producentansvaret skal fungere i praksis? Og hvad tænker ministeriet om, at store beløb, betalt ind af medlemsvirksomhederne til Plastretur, anvendes til at etablere Områ AS, som definitivt skal drives med lønsomhed? Er det sådan regeringen og ministeriets politiske ledelse vil, at vi skal udvikle denne vigtige ordning fremover? Non profit for nogle, og fuld profit for andre? Synes Finansministeriet, at dette er god praksis? Dette må der efter vores mening ryddes op i hurtigt.

Den tydelige uenighed mellem faginstanserne og ministeriet så vi også tydeligt, da emballageforskriften kom med meget kort frist i juni 2025. Miljødirektoratets anbefaling i høringen blev sat til side. Det samme skete, da vi for nylig fik en producentansvarsordning for fiskeri og akvakultur. Direktoratets anbefaling af 5. december blev tilsidesat af ministeriets forskrift af 7. januar.

Det er ikke for sent at vende om

Traditionelle selskabsmodeller giver mere effektive, cirkulære løsninger, når der findes investeringsvilje. Sektoren har brug for innovation og lønsomme virksomheder. Hvorfor modstand mod det, der virker?

Det er direkte opsigtsvækkende, at KLD/regeringen ønsker, at energien og kreativiteten i cirkulærbrancherne skal bruges på at lave finurlige selskabskonstruktioner, ikke på at udvikle nye systemer og løsninger for endnu bedre sortering og behandling af sekundære råvarer og ressourcer.

NHOs årskonference for nylig handlede om, at Norge ligger langt bag vores nabolande, når det gælder innovation. Det er måske ikke så mærkeligt. Erhvervsministeren burde invitere klima- og miljøministeren til en kaffepause om hvad der driver innovation og udvikling i erhvervslivet. Det er bestemt ikke statlige tvangspåbud om forbud mod lønsomhed, i strid med fagmyndighedernes klare råd.