SINTEF-TEST AF SÆRNORSK FNUGPROBLEM

– Vi opdagede, at dette kun sker i Norge, på både nye og gamle tørretumblere. Vi ønsker at finde årsagen, da det giver en dårlig kundeoplevelse, når tørreprocessen skal afbrydes, og det medfører ekstra slid på tøjet, siger administrerende direktør Jan Røsholm i Stiftelsen Elektronikkbransjen.

Brancheforeningen engagerede før sommeren Sintef til at undersøge, hvorfor mange forhandlere, værksteder og hvidevareleverandører i det seneste halve år har fået stadig flere meldinger om ekstra stor fnullerdannelse i tørretumblere.

Røsholm siger, at sagen blev løftet af Applia Norge, som er en del af Stiftelsen Elektronikkbransjen, på vegne af hvidevareleverandørerne efter mange kundemeldinger om, at fnugfilteret skal tømmes op til to-tre gange pr. tørrecyklus.

Uafhængig test

– Da vi ønskede at finde årsagen, drøftede vi, om vi skulle bruge interne ressourcer. Både leverandører og værksteder er dygtige, men vi ønskede en uafhængig institution til at udføre testene. Her er Sintef helt klart bedst i klassen, siger Røsholm til fagbladet Elektronikkbransjen.

Vi er med ham til Sintef, som ligger mellem Blindern og Gaustad i Oslo, hvor testene gennemføres i laboratoriet ved afdelingen for materialer og nanoteknologi.

Her møder vi seniorforsker Stephan Kubowicz, som modtog henvendelsen fra Røsholm.

– Jeg syntes, det var spændende. Jeg har ikke selv oplevet problematikken, men vi var positive over for henvendelsen, siger Kubowicz.

– Er dette en typisk opgave for jer?

– Nej, ikke i vores gruppe. Vi har nogle projekter knyttet til tekstil, men ikke netop af denne type, siger Kubowicz.

Tre vaskesøjler

Forskningsingeniør Birgitte Vågenes leder selve testningen.

– Min rolle er at sætte vask og tørring i gang og dokumentere det, der sker. Vi vejer vasketøjet, måler hvor meget fnug der kommer ud, og registrerer alt løbende, siger Vågenes.

Branchen har leveret tre vaskesøjler med vaskemaskine og tørretumbler fra Electrolux, Samsung og Siemens, hvor tilsvarende program bruges til testen.

– Vi har valgt 40 grader bomuld og de samme betingelser hver gang. Vi standardiserer mængden af tøj og vaskemiddel for at kunne sige noget om effekterne. Vi bruger tre kilo pr. vaske- og tørrecyklus og holder os til anbefalingerne for brug af maskinerne, siger Vågenes.

Programmer med autofunktioner og brug af kunstig intelligens er fravalgt.

– Vi vil sammenligne vaskene på lige vilkår. Hvis programmerne justerer sig, mister vi referencepunkter som tid og vaskemiddelmængde. Så kan vi ikke sammenligne, siger Kubowicz.

Tekstiler og vaskemidler

Sintef tester håndklæder fra tre leverandører.

– Vi bruger badehåndklæder fra Ikea, Kid og Princess i samme prisklasse, hvor Ikea er lidt billigere. Vi vasker med både flydende sæbe og vaskepulver, med og uden skyllemiddel, og disse produkter er købt i tilfældige butikker. Vi startede med skyllemiddel og flydende vaskemiddel, da vi antager, at det kan have størst effekt på fnugdannelse, siger Kubowicz.

– Er målet at simulere almindelig brug?

– Ja, vi vælger det program, som de fleste bruger, 40 grader bomuld, med efterfølgende tørring, siger Kubowicz.

– Hvor mange vaskecyklusser planlægger I?

– Vi har forestillet os op til 20 vaske, men vurderer det løbende ud fra, hvor meget fnug der kommer, og om problemet opstår, siger Vågenes.

Nyt og særligt norsk

Røsholm siger, at fænomenet er nyt.

– Dette dukkede op for halvandet år siden. Før var det ikke et problem. Det rejser spørgsmålet: Hvorfor blev det et problem i efteråret 2024? siger Røsholm.

– Hvad tror I kan være årsagen?

– Vi vil ikke foregribe noget. De samme maskiner sælges i mange lande, men da dette kun er et problem i Norge, tror vi ikke, at det er hardwaren. Vandkvaliteten er den samme i nord og syd, så vi tror heller ikke, at det er vandet. Så er vaskemidlerne eller tekstilerne tilbage. Det er Sintefs opgave at finde ud af dette, siger Røsholm.

Standardisering og brug

Vågenes siger, at der er forskelle i vaskevanerne.

– Her er der stor variation hjemme hos folk. Nogle bruger flydende sæbe, andre pulver, og mængden af tøj varierer. Her standardiserer vi: samme mængde tøj, samme mængde vaskemiddel og ens programmer, siger Vågenes.

Testen gennemføres på afdelingen for materialer og nanoteknologi.

– Vores gruppe hedder polymer- og kompositmaterialer. Vi er 10-11 i gruppen og 80-90 på afdelingen, siger Kubowicz.

– Hvilke andre projekter arbejder I med?

– Vi ser for eksempel på at bruge genanvendte materialer i afløbsrør, vi tester nedbrydelige polymerer til fiskenet og undersøger materialeegenskaber. Det er meget forskelligt. Dette med tøjvask er noget helt andet, siger Kubowicz.

Starter med hypotesen

– Hvor ofte holder opdragsgiverens hypotese stik?

– Det er svært at sige. Nogle gange passer den, fordi de kender produkterne godt. Vi starter med hypotesen, tester, og hvis den ikke holder stik, undersøger vi videre, siger Kubowicz.

Kubowicz og Vågenes indrømmer, at Sintef-kollegerne spøger med undersøgelsens trivielle og hjemlige præg.

– Folk i huset spørger hele tiden, om vi driver et vaskeri, og om vi kan tage deres vasketøj for dem, siger Kubowicz.

– Tømmer I selv fnugfilteret derhjemme?

– Ja, hver gang. Det har jeg altid gjort, siger Kubowicz.

– Det gør vi også hjemme hos os, men jeg vejer og registrerer det ikke bagefter, siger Røsholm.